Support Center

Hvordan sletter jeg et domæne fra et webhotel?

Hvis du har et domæne du ikke længere bruger, eller hvis du vil benytte domænet som et alias for et andet domæne, kan du følge denne vejledning til at fjerne domænet fra dets nuværende webhotel. Hvis du har brug for at flytte domænet til et andet webhotel skal du følge denne vejledning i stedet.

Vær opmærksom på, at dette vil slette alle domænets relaterede indhold fra webhotellet. Det inkluderer mails, mailkonti og alle filer. Det er derfor meget vigtigt at du tager en backup af dit indhold, før du fjerner domænet fra webhotellet, hvis du ikke vil miste noget.

Domænet bliver ikke opsagt når du sletter det. Hvis du ønsker at slette det, skal du kontakte vores Kunderservice.

Når du har gemt de filer og mails du mener skal gemmes, skal du følg trinene nedenfor, for at fjerne domænet fra webhotellet

1.  Start med at logge ind her.


2. Hvis du har flere webhoteller, skal du vælge det webhotel hvor domænet du vil fjerne er tilføjet. Hvis du har flere webhoteller og er i tvivl om hvilket der indeholder domænet, kan du trykke her.


3. Ethvert webhotel har en oversigt kaldet Hosting. Tryk på DomænehåndteringHosting-oversigten. Dette vil åbne et popupvindue.

Domænehåndtering


4. Popup-vinduet vil vise dig en liste over alle domæner på det valgte webhotel. Hvert domæne har to knapper direkte til højre for det. Knappen med pilen vil give dig mulighed for at ændre indstillinger for domænet, og knappen med det røde kryds vil fjerne domænet fra webhotellet. Find domænet du vil fjerne og tryk på knappen med det røde kryds.

Slet domæne


5. Du vil blive bedt om at godkende sletningen. Når du accepterer vil domænet blive slettet og frigjort fra webhotellet, og alt det relaterede indhold slettes fra webhotellet.


Såfremt du ønsker at Surftown ordner dette for dig, eller hvis du har brug for assistance med andre opgaver, så se mere om de betalte tjenester vi kan tilbyde via vores Service Desk-tjenester her: https://www.surftown.com/da/service-desk/

Kontakt
Finder du ikke det du søger så kontakt vores support

Opret en supportsag
Service Desk
Står du med en større udfordring, som kræver lidt mere ekspertise og tid end du har til rådighed?

Surftown Service Desk, er en service hvor vi foretager arbejdet for dig. Vores Service desk klarer opgaven for dig.

Gør det for mig