Support Center

Hvordan aktiverer jeg https på min hjemmeside?

Kryptering med https er tiltænkt at give fordele såsom fortrolighed, integritet og identitet. Din information forbliver skjult fra nysgerrige øjne fordi kun din browser og serveren kan afkode trafikken. Integritet beskytter dine data fra at blive ændret uden din viden.

Alle domæner på Surftown PHP webhoteller kommer forudindlæst med Let's Encrypt kryptering, så alt du skal gøre for at få aktiveret https på din hjemmeside er at følge nedenstående vejledning.

Hvis din hjemmeside er bygget i Wordpress, så anbefaler vi at du følger denne guide i stedet.

I det følgende eksempel benyttes domænet test-domain.nu. Du skal selvfølgelig bruge dit eget domæne.


1. Som det første skal du åbne din browser og gå ind på din hjemmeside. I adresselinjen skal du sørge for at skrive https:// foran hjemmesiden manuelt.

Address bar

Hvis dit domæne nu vises med en grøn hængelås er alt i orden, og du kan gå direkte videre til trin 3.

Secure

Secure


2. Hvis du ikke får den grønne hængelås er der et problem på din side. Du kan trykke på ikonet for at få vist detaljer om hvad problemet er. Typisk er årsagen at et eller flere links på din hjemmeside refererer til http:// direkte. For at løse problemet skal du redigere din side og erstatte alle http:// links med tilsvarende https:// links. Når du kan få den grønne hængelås frem kan du gå videre til trin 3.

Insecure

Inecure


3. Åbn Filhåndteringen.


4. I Filhåndteringen, naviger til domænemappen. I mit eksempel er denne sti test-domain.nu.

Domæneliste


5. Klik på .htaccess filen. Hvis der er mere end én fil med det navn, skal du klikke på den der ikke har tekst i filtypesøjlen, som vist på billedet.

.htaccess

Hvis du ikke kan se en .htaccess fil, skal du sørge for at Filhåndteringen er sat til at vise skjulte filer.

Hvis du stadig ikke ser filen efter det, så kan du oprette en.


6. Klik på edit under View file details. Dette vil åbne filen til redigering i et pop-up vindue.

edit .htaccess


7. Indsæt følgende kode nær toppen af filen:

## https:// redirect
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTPS} off
RewriteRule .* https://%{HTTP_HOST}%{REQUEST_URI} [R=301,QSA,L]

edit .htaccess

Der er forskellige typer af omdirigeringer du kan benytte. R=301 i koden ovenfor betyder at omdirigeringen skal være permanent, mens R=302 i stedet ville angive en midlertidig omdirigering. Dette gør en forskel i forhold til SEO og din sides søgerangering. Hvis du flytter en side med en 301 omdirigering, og senere fortryder og sletter omdirigeringen igen, så mister din side sin Google søgerang

Af denne grund anbefaler vi at du benytter en 302 omdirigering mens du tester dine ændringer og kun erstatter den med 301 når du er sikker på at det ikke vil give dig problemer.

Nu skal du bare gemme filen. Det bør være det hele, og din side vises med en sikker hængelås i adressefeltet for alle besøgende.

padlock


Såfremt du ønsker at Surftown ordner dette for dig, eller hvis du har brug for assistance med andre opgaver, så se mere om de betalte tjenester vi kan tilbyde via vores Service Desk-tjenester her: https://www.surftown.com/da/service-desk/

Kontakt
Finder du ikke det du søger så kontakt vores support

Opret en supportsag