Support Center

Unoeuro - FAQ

Surftown er i foråret 2018 blevet købt af Zitcom Group. Det er efterfølgende blevet besluttet at Surftown skal blive en del af Unoeuro familien. Derfor er vi nu gået igang med at migrere alle kundekonti fra Surftown til Unoeuro. Da det ikke er realistisk at flytte alle vores værdsatte kunder på samme tid, migrerer vi et mindre antal kunder af gangen. At flytte så mange kundekonti med så mange forskellige opsætninger, kan give uforudsete gnidninger. Naturlighvis vil forsøge at håndtere disse hurtigst muligt. Har du spørgsmål angående migreringen til Unoeuro, så kan du måske finde svar på nogle af dine spørgsmål forneden.

 

Indhold

  1. Min konto er lukket. Hvorfor?
  2. Kan jeg blive hos Surftown?
  3. Jeg har ikke modtaget en migrerings email, Hvorfor? 
  4. Jeg har modtaget en mail fra Unoeuro om migreringen af min domæne, hvorfor?
  5. Jeg kan ikke huske mine login oplysninger, hvad gør jeg?
  6. Vil der være en prisstigning i forbindelse med migreringen til Unoeuro?
  7. Hvilke typer Support tilbyder Unoeuro?
  8. Hvad er anderledes ved Unoeuros opsætning i forhold til Surftowns opsætning?
  9. Mit domæne bliver styret af en tredjepart, hvad gør jeg?
  10. Min hjemmeside fungerer ikke efter flytningen til Unoeuro. hvad skal jeg gøre?
  11. Min E-mail fungerer ikke efter flytningen til Unoeuro, hvad skal jeg gøre?
 

Min konto er lukket. Hvorfor?

Hvis din konto hos Surftown er lukket, vil det højst sandsynligvis være grundet flytning til Unoeuro. Når din konto er blevet flyttet, vil din Konto hos Surftown ikke længere være tilgængelig.

Vi har nogle uger før flytningen sendt en mail med oplysninger om flytningen. Dette handlede blandt andet om adgang til den nye Unoeuro konto, rettelser til Email opsætningen og opdatering af DNS, hvis domænet var styret eksternt. Hvis ikke du har modtaget denne Email kan du se de samme oplysninger, ved at logge ind med dit Surftown administrator login på unoeuro.com/surftown 


Kan jeg blive hos Surftown?

Hvis du ønsker at blive hos Surftown lidt endnu, kan du på Unoeuro.com/surftown udskyde din flytning, indtil det ikke længere er muligt at have et webhotel på vores servere. Dog er dette kun muligt så længe at servicen ikke allerede er flyttet til Unoeuro. Er dette tilfældet, er det ikke muligt at flytte tilbage til Surftown.


Jeg har ikke modtaget en migrerings Email. Hvorfor? 

Hvis du ikke har modtaget vores Email med oplysninger om din migrering, er det muligt at den er blevet blokeret af et spamfilter. Dette er er naturligvis beklageligt. Heldigvis er det muligt at se indholdet på denne Email online. På unoeuro.com/surftown kan du logge på med dit Surftown Administrator login, som du tidligere brugte til dit Surftown kontrolpanel. Her kan du se hvad der er blevet ændret på din konto, hvilken mail server du fremadrettet skal benytte, samt hvordan du fremover tilgår din Unoeuro konto.

Jeg har modtaget en mail fra Unoeuro om migreringen af min domæne, hvorfor?

Når din service bliver flyttet til Unoeuro, vil tilhørende domæner som ligger på Surftowns navneserver, ligeledes blive opdateret. Dette betyder at du muligvis modtager en email notifikation, der blot gør opmærksom på at domænet har flyttet navneservere. Hvis dette er tilfældet har vi opdateret dine navneservere for dig og du bør i de fleste tilfælde ikke være bekymret for nedetid.

Jeg kan ikke huske mine login oplysninger, hvad gør jeg?

  • Hvis du kan huske din kontakt email adresse, men ikke dit kodeord

hvis du kan huske din kontakt email adresse, men ikke dit kodeord. Så kan du gå til controlpanel.surftown.com/clientarea og trykke "Glemt din adgangskode?". Der vil du få mulighed for at få tilsendt en mail, med mulighed for at nulstille din adgangskode. 

Har du ikke adgang til din kontakt email adresse længere. Så kan du kontakte Unoeuro eller Surftown support. Link til både Surftown og Unoeuro support kan findes i bunden af denne artikel 

  • Hvis du hverken kan huske din kontakt email adresse eller dit kodeord

Hvis du hverken kan huske din kontakt email adresse, eller dit kodeord. Så bør du kontakte Unoeuro eller Surftown support. Så kan vi hjælpe med at verificere ejerskab af kontoen dit domæne ligger på og derefter ændre din kontakt email adresse.  Link til både Surftown og Unoeuro support kan findes i bunden af denne artikel


Vil der være en prisstigning i forbindelse med migreringen til Unoeuro?

Når vi migrerer din service til Unoeuro, vil vi forsøge at vælge en opsætning så tæt på den du har haft hos Surftown som muligt. Både funktionmæssigt og også prismæssigt. Dog har Unoeuro et andet produktudbud end Surftown har. Derfor vil der for nogle være en pris stigning, hvor andre vil få en billigere løsning.

Dog vil den allerede betalte periode hos Surftown fortsætte hos Unoeuro. Det vil sige at hvis der ved migreringen er 10 måneders webhosting tilbage hos Surftown, så vil der ikke komme en ny faktura fra Unoeuro, før de 10 måneder er gået. Den nye faktura vil være med Unoeuros pris. Unoeuros priser kan findes her: https://www.unoeuro.com/products/ 

Den fremtidige pris vil allerede kunne udregnes så snart flytningen er igangsat, ved blot at gå til Unoeuro.com/surftown og se hvilke produkter den nuværende service bliver konverteret til.


Hvilke typer Support tilbyder Unoeuro?

Unoeuro tilbyder, i modsætning til Surftown, ikke telefon og chat support. Hos Unoeuro er det kun muligt at foretage skriftlige henvendelser via deres support. Dog bliver disse henvendelser ofte besvaret hurtigt og en løsning på problemet vil i mange tilfælde blive fundet samme dag.


Hvad er anderledes ved Unoeuros opsætning i forhold til Surftowns opsætning?

Unoeuro har en anderledes opsætning end Surftown, når det kommer til webhosting. Hos Surftown har det været muligt at hoste flere domæner per webhotel. Hos Unoeuro er det dog typisk kun ét enkelt domæne per service, som hos Unoeuro bliver kaldt en Suite.

Unoeuro har 4 forskellige hosting løsninger samt gratis domæne hosting. De forskellige hosting løsninger kan findes her: unoeuro.com/products

Dog er det muligt at tilføje ekstra domæner til en suite. Disse ekstra domæner får dog ikke mulighed for webhosting, men for at blive brugt som alias, subdomæner og ligende for hoveddomænet på servicen.

Denne form for opsætning skal sørge for at hvert domæne har sin egen FTP adgang. Dette øger derfor sikkerheden, blandt andet imod hacker angreb.

Derudover tilbyder Unoeuro mere mail plads. På deres største suite er det muligt at have helt op til 32 GB/Mail konto, hvor Surftowns løsninger kun har tilbudt 10 GB/mail konto.

Unoeuro har også en masse features, som Surftown ikke har haft mulighed for at understøtte. Dette er blandt andet:

  • SSH adgang
  • Two-factor authentication
  • Identifikations verificering via SMS
  • Seperat email til faktura
  • DNS Skabeloner
  • Cronjobs 
  • Anonym Whois
  • DNSSEC-Signering
  • Gendannelse af data igennem kontrolpanelet
  • .NET Core (På ASP.NET løsninger)
  • MS access
  • Microsoft SQL 2017
  • Adgang med IIS Manager 
  • og meget mere...
Alle webhosting specifikationer kan findes her: https://www.unoeuro.com/products/

Mit domæne bliver styret af en tredjepart, hvad gør jeg?

Hvis du har fået en mail fra Unoeuro angående dit domæne der bliver styret eksternt, betyder det at domænet ligger på en anden domæneudbyders navneservere. For at se hvilke navneservere domænet ligger på, kan domænet blive slået op her: https://www.whois.com/whois/ 
Når du slår domænet op vil du, i den øverste rubrik, nederst kunne se domænets nuværende navneservere. Hvis det ikke er det samme som vist på billedet, hvilket er Unoeuros navneservere, skal du hos udbyderen af den navneserver der bliver vist sørge for at opdatere din DNS opsætning, så domænet ikke peger på Surftown, men i stedet peger på Unoeuro.

Bliver dette ikke gjort før flytningen, risikerer du at domænet ikke længere vil fungere efter flytningen indtil dette er rettet.

En rettelse, afhængigt af domænets nuværende TTL indstilling, kan tage alt fra et par minutter til 48 timer om at træde i kraft. Du bør kunne se domænets TTL hos din nuværende domæneudbyder.

Nameservers


Min hjemmeside fungerer ikke efter flytningen til Unoeuro. hvad skal jeg gøre?

Hvis ikke din hjemmeside fungerer korrekt, efter du er blevet flyttet til Unoeuro, bør du undersøge om domænet peger på den korrekte webserver. Hvis dit domæne er styret af en tredjepart, så bør du der ændre pegningen af domænets A-records. Du kan læse mere om hvad du skal gøre hvis dit domæne bliver styret af en tredjepart, længere oppe i denne artikel.

Det er også muligt at din hjemmeside benytter ældre elementer, som ikke er understøttet hos Unoeuro.

Hvis du ikke mener dette er tilfældet, så bør du kontakte Unoeuro, eller Surftown support. Link til både Surftown og Unoeuro support kan findes i bunden af denne artikel


Min E-mail fungerer ikke efter flytningen til Unoeuro, hvad skal jeg gøre?

Hvis din mail ikke fungerer efter flytningen til Unoeuro, bør du til at starte med undersøge om dit domæne peger på den korrekte mail server. Du kan læse mere om hvordan du undersøger dette længere oppe i denne artikel under "Mit domæne bliver styret af en tredjepart, hvad gør jeg?" . 
Hvis domænet peger på den korrekte mail server, så er der flere ting der kan være årsagen til at du oplever problemer med din mail service.

  • Hvis du benytter webmail

Hvis du benytter webmail og din kode er forkert når du forsøger at logge på webmail.unoeuro.com, så vil det ofte løse problemet at skifte dit kodeord. Du kan her se hvordan du kan gøre dette via dit Unoeuro kontrolpanel: unoeuro.com/support/faq/1/191

  • Hvis du har opsat mail på PC, Mobil, Tablet eller lignende

Hvis din mail er opsat på en enhed i et mail program som for eksempel Outlook, Apple mail, Thunderbird eller på en mobil, tablet eller lignende. Så bør du undersøge om du har husket at opdatere din indgående og udgående mail server. Hvis du ikke har gjort dette og stadig benytter mail.Surftown.com, er det vigtigt du ændrer til følgende(IMAP):

    • Indgående mail server: mail.unoeuro.com
    • Udgående mail server: asmtp.unoeuro.com

Emailen bør derefter fungere korrekt. Er dette ikke tilfældet så forsøg at opdatere kodeordet i mail programmet. Hvis stadig der opstår problemer, bør du skifte kode via dit Unoeuro kontrolpanel som anvist her: unoeuro.com/support/faq/1/191 og derefter forsøge at indsætte den nye kode i mailprogrammet.

 

Hvis ingen af ovenstående løsninger afhjælper problemet, så er  du velkommen til at kontakte Unoeuro eller Surftown support.Link til både Surftown og Unoeuro support kan findes i bunden af denne artikel


Support

Hvis du har spørgsmål eller støder på problemer du ikke selv har mulighed for at løse, kan du kontakte Unoeuro og Surftown support her:

Unoeuro Support: Unoeuro.com/support

Surftown Support: Surftown.com/contact

Det er også muligt at finde vejlednigner til blandt andet opsætning af mail og generel brug af Unoeuro services her:
unoeuro.com/support                 
Kontakt
Finder du ikke det du søger så kontakt vores support

Opret en supportsag
Service Desk
Står du med en større udfordring, som kræver lidt mere ekspertise og tid end du har til rådighed?

Surftown Service Desk, er en service hvor vi foretager arbejdet for dig. Vores Service desk klarer opgaven for dig.

Gør det for mig