Support Center

Hvordan tilføjer jeg et e-mail alias?

Ofte har én person mange forskellige e-mail adresser. Eksempelvis så kan der være behov for både en arbejds- og privatadresse. 

I praksis er det dog ofte smart, at samle alle beskeder på én konto, så man ikke behøver at holde styr på så mange e-mail adresser, og kan nøjes med at logge ind og tjekke én mailadresse.

Denne vejledning beskriver, hvordan en eksisterende adresse kan tilføjes som alias til en anden eksisterende e-mail adresse. En adresse der er tilføjet som alias, vil automatisk sende alle beskeder videre til den adresse, som den er alias til. Man kan kun have et alias for mailadresser på samme domæne, så hvis man f.eks. vil have et alias til mail@mindomæne.dk, skal e-mail aliaset også være på @mitdomæne.dk

Bemærk, at adressen, som skal tilføjes som alias, først skal oprettes som helt normal e-mail adresse.

1. Start med at logge ind Her


2. Hvis du har flere webhoteller, skal du vælge det webhotel hvor domænet med din emailadresse findes på er tilføjet. Hvis du har flere webhoteller og er i tvivl om hvilket der indeholder domænet, kan du trykke her.


3. Tryk på Mail oversigt.

Overblik over Mailfunktioner fra Dashboardet


4. Hvis du har flere domæner på webhotellet, vil et vindue åbne, hvor du kan vælge hvilket domænes mailkonti du vil se. Hvis den mailkonto hvis kode du vil ændre, f.eks. slutter på mail@mitdomæne.dk, skal du vælge mitdomæne.dk fra listen, ved at trykke på pilen til højre for domænet. 

Vinduet hvor du vælger domæne

5. Du vil nu blive vist oversigten for mailkonti på dit domæne. I oversigten er der nogle knapper ud for hver mailkonto, som du kan bruge til at administrere dem med. Du finder knappen til at tilføje et alias under Alias. Tryk på knappen.


6. Et popup vindue vil åbne, hvori du kan tilføje og fjerne mailaliaser for den valgte mailadresse. Du kan se de tilgængelige mailadresser der kan tilføjes i listen til venstre, og de allerede tilføjede i listen til højre. Markerer du en mailadresse, ved at trykke på den, fra listen til venstre, kan du tilføje den som alias, ved at trykke på knappen Tilføj bagefter. Den markede mailadresse vil så flyttes til de allerede tilføjede i listen til højre. Tilsvarende kan du markere og derefter bruge knappen Slet, for at fjerne mailadresser fra listen til højre. Når du er tilfreds med opsætningen, kan du trykke på Gem ændringer. Så snart du har gjort dét, vil dit e-mail alias være aktivt.

 

Kontakt
Finder du ikke det du søger så kontakt vores support

Opret en supportsag
Service Desk
Står du med en større udfordring, som kræver lidt mere ekspertise en og tid end du har til rådighed?

Surftown Service Desk, er en service hvor vi foretager arbejdet for dig. Vores Service desk klarer opgaven for dig.

Gør det for mig