Support Center

Hvordan installerer jeg Wordpress eller Joomla? (One Click Toolbox)

Bemærk! Vi anbefaler at du læser hele guiden igennem inden du går i gang selv.

Den letteste måde at installere WordPress eller Joomla på din hjemmeside, er at bruge vores One Click Toolbox. Denne slags systemer kaldes generelt for et Content Management System (CMS). One Click Toolbox og denne vejledning vil lade dig installere et CMS med et minimum af arbejde, og uden at skulle gøre det hele i hånden, som du for WordPress’ vedkommende kan se hvordan du gør her. Det indebærer automatisk installation af alle de nødvendige filer, oprettelse af en database og tilknytning af dit system til den. Følg trinnene nedenfor, og du vil være i stand til at logge ind og begynde at bygge din webside i løbet af et par minutter.

1. Start med at logge ind Her


2. Hvis du har flere webhoteller, skal du vælge det webhotel hvor domænet du vil installere et CMS er tilføjet. Hvis du har flere webhoteller og er i tvivl om hvilket der indeholder domænet, kan du trykke her.


3. At installere noget fra vores One Click Toolbox er så let som det lyder. Tryk på One Click Toolbox, som du kan finde under Hosting oversigten. Når du trykker dér, åbner en ny side.

Hosting

4. På den nye side vil du kunne vælge at installere enten Wordpress, Joomla eller phpBB. Wordpress og Joomla er begge udbredte og populære systemer at bygge en side i (udover at være gratis), hvor det lidt sjældnere phpBB bruges til at lave et forum. Når du har valgt hvilket du vil installere, så tryk på knappen Installer direkte under dit valgte CMS. Det vil åbne et popup-vindue, hvor du kan indtaste de nødvendige detaljer.

OneClick

 

5. I popup-vinduet vil du blive bedt om at vælge domæne, sti, brugernavn og adgangskode, såvel som en mailadresse. Du vil også skulle vælge et Hjemmesidenavn og et sprog for installationen. Læg mærke til, at feltet sti har betydning for hjemmesidens adresse, og kan ikke uden videre ændres senere! Listen nedenfor forklarer betydningen af de forskellige indstillinger.

Installer Wordpress

Domæne

Domænet er dit CMS’ overordnede lokation. Sammen med sti bestemmer denne adressen på din installation, som besøgende skal skrive. Du vil kunne vælge imellem de domæner du har på det webhotel du valgte i punkt 2.

Sti

Stien lader dig vælge en mappe at installere dit CMS i. '/joomla' vil betyde at dit CMS bliver installeret i mappen '/jooma', hvorimod et enligt '/' vil installere det direkte i roden af det valgte domæne. Hvis du installerer et system med en anden mappe end '/', skal besøgende skrive dit valgte mappenavn for at se siden. Hvis du f.eks. har et domæne kaldet www.eksempel.dk og en sti kaldet '/minblog', vil det resultere i at siden kan ses på www.eksempel.dk/minblog/.

Hjemmesidenavn

Navnet på den side du vil lave, som det vil blive vist at det CMS du er ved at installere.

Brugernavn

Brugernavnet er det du skal skrive for at logge ind på dit CMS som administrator. Standard-brugernavnet 'admin' regnes generelt ikke som en god idé at bruge, da det mindsker sikkerheden for dit system. Hvis du vælger et brugernavn selv, skal en der prøver at få adgang til din side uden din tilladelse gætte både din adgangskode og dit brugernavn før han kan komme ind.

Adgangskode

Adgangskoden er den kode du skal bruge for at logge ind, sammen med brugernavnet ovenfor. Vi anbefaler at koden er mindst 8 tegn langt og indeholder både tal og bogstaver.


 

6. Når du har udfyldt de forskellige felter, så læs venligst betingelserne omkring installationen og marker feltet ”jeg accepterer...” for at bekræfte din accept

Hvis du f.eks. selv har installeret et system i den samme mappe som den du har sat i feltet sti, kan nogle af filerne blive overskrevet af det nye system.

Når du er tilfreds med indstillingerne, så tryk på knappen Installer nederst i popup-vinduet. Der går som regel et par øjeblikke mens systemet installeres, hvorefter popup-vinduet lukker. Du vil umiddelbart efter kunne gå til adressen du installerede systemet på, og logge ind.

Installer Wordpress 2


Såfremt du ønsker at Surftown ordner dette for dig, eller hvis du har brug for assistance med andre opgaver, så se mere om de betaltjenester vi kan tilbyde via vores Service Desk-tjenester her: https://www.surftown.com/da/service-desk/
Kontakt
Finder du ikke det du søger så kontakt vores support

Opret en supportsag